• GRATIS FRAGT
  • DAG-TIL-DAG LEVERING
  • SIKKER BETALING
  • PERSONLIG RÅDGIVNING
FORSIDEN > Viden om vin > Vinguides > Temperering af vin – hvilken temperatur bør vinen serveres ved?
Valpolicella vin

En guide til hvorfor og hvordan du tempererer din vin


Vinens temperatur har en afgørende betydning for smagen og duften på vinen. Valget af den rigtige serveringstemperatur kan påvirke aromaen en hel del. Læs med her for at blive sikker i din baggrundsviden om hvorfor og hvordan man tempererer vin, og udnyt dermed din vins fulde potentiale.

Hvorfor er det vigtigt, at vinen har den rigtige temperatur?

Temperaturen påvirker vinens smag, duft og aroma. Hvis vinen er serveret for kold, mangler den højst sandsynligt aroma og smager syrligt. Det er et meget almindeligt problem for hvidvine opbevaret i køleskabet. Hold om glassets kuppel med begge hænder for at varme den.
Hvis vinen er for varm, ”brænder” den muligvis i næsen og dufter af medicin. Dette er almindeligt for højalkoholiske rødvine, som opbevares ved almindelig stuetemperatur. Køl flasken ned i et kvarters tid.

Hvorfor skal hvidvine generelt drikkes koldere end rødvine?

Varme virker særligt forstærkende på sødme og syre, mens kulde fremhæver det bitre indtryk af garvesyrerne. Derfor skal hvidvine, som fra naturens side af ikke indeholder tanniner, drikkes koldere jo mindre sukker og syreindhold. Kun ved disse lave temperaturer kommer smagens frugtpræg frem. Mere fyldige og krævende hvidvine, bør derimod serveres med en temperatur svarende til rødvines.

For rødvine gælder det, at de skal tempereres efter deres tanninindhold. Jo flere garvesyre, jo højere temperatur skal den serveres ved. Tommelfingerreglen er 18° C, men rødvine med et lavere tanninindhold bør serveres et par grader køligere, så deres frugtpræg kan smages.

Bedste serverings temperatur for vin:

Rødvin:16-18 ° C
Hvidvin:10-14 ° C
Mousserende vin:10-12 ° C
Dessertvin:Ca. 12 ° C

1) Afmål temperaturen korrekt og præcist

Hvordan måler man vinens temperatur? Benyt et vintermometer til at måle vinens temperatur, således at du får det mest nøjagtige resultat.

2) Hvilken temperatur til hvilken vin?

Serveringstemperaturen på vine afhænger af en række faktorer, herunder om den er rød eller hvid, ung eller gammel. Hvis vinen bliver for kold, kan dens duft stort set ikke fornemmes, og den rigtige serveringstemperatur er derfor enormt vigtig for at udnytte vinens potentiale. Serveringstemperaturen afhænger af den enkelte vintype, så hvis du vil have det absolut bedste resultat, så undersøg hvilken temperatur der er bedst for netop den du skal drikke.

Hvilken temperatur skal rødvine være når de serveres?

En rødvins serveringstemperatur afhænger af dens alder.

  • Unge rødvine bør serveres ved 16 grader
  • Modne rødvine ved 18 grader
  • Ældre rødvine ved 18-19 grader, dog aldrig højere.

Hvilken temperatur skal hvidvine være når de serveres?

  • Tørre hvidvine skal serveres ved 10 grader
  • Søde hvidvine smager bedst ved 12 grader.
  • Mousserende hvidvine samt champagne bør serveres koldest, helt nede på 5-6 grader.

3) Temperer vinen korrekt

Hvordan bør vinen tempereres? Den bedste måde at temperere vin på er ved en skånsom opvarmning over længere tid. Nænsomt fremstillede vine er meget følsomme overfor store temperaturudsving. Et kulde- eller varmechok kan få dem til at virke uharmoniske og smagløse. Det anbefales derfor for rødvine at blive opbevaret i et relativt køligt rum, og stilles på bordet kort inden servering. Hvidvine kan fortempereres i køleskabet, men bør tages ud af køleskabet et godt stykke tid inden servering, for ikke at være for kold.

Vinen tilpasser sig meget hurtigt omgivelsernes temperatur når først den kommer i glasset, så hvis stuetemperaturen er varmere end den ønskede temperatur til vinen, bør vinen være en smule koldere når den serveres. Vinen i glasset øger temperaturen med cirka 4 grader i løbet af 10 minutter.

Vi anbefaler

  • SPAR 20%
    LÆS MERE …
    Amarone & Ripasso smagekasse
    DKK1.249,00
  • SPAR 20%
    LÆS MERE …
    Piemonte
    Barolo 2016 Lapo Berti
    Lapo Berti
    2016
    DKK399,00
  • SPAR 17%
    LÆS MERE …
    Bordeaux
    Bordeaux Smagekassen 4.0
    DKK899,00