Accordini Igino, Valpolicella, Italien
Eventyret med Accordini Igino begynder i 1821, hvor den daværende Accordini familie, arvede en 3 hektar stor vinmark. Den såkaldte ”Le Besolle”. Marken hvor deres top Amaroner også i dag begynder deres rejse fra drue til flaske. Siden da er der løbet meget vand under broen, og Accordini råder nu over 35 hektar dyrebar jord ved San Pietro in Cariano.
Alt dette takket være det seneste slægtsled i deres historie, Guido Accordini, som også lægger navn til vineriet. og, som, udover at kunne bryste sig af at være en af verdens førende vinmagere, også har et skarpt øje for tidens krav. Han er i den grad fortagenets hjerte og sjæl. Hvorfor det også er ham, der byder dig velkommen, med åbne arme og med vin i begge hænder, når du besøger familiens nyistandsatte kældre.
Riserva er en officiel betegnelse for DOC – og DOCG-vine, der har gennemgået en vis tids lagring. Denne periode varierer fra vin til vin, og der er ikke nødvendigvis krav om fadlagring. For at opnå riserva-status er der krav om højere alkoholprocent samt lavere høst udbytte. Denne Amarone Riserva har en dyb mørk farve samt fyldig smag med aroma af sorte og røde frugter, sorte oliven, der giver en rigtig stærk finish.