Bordeaux smagekassen indeholder:
1 fl. Château de Graviéres 2016 A.O.C Graves
(Normalpris 189,95)
Denne Graves-vin fra Château des Gravières rangeres af Vivino blandt verdens 4 procent bedste vine. Vinen er produceret af brødrene Thierry og Denis Labuzan. Labuzanfamilien har siden 1847 produceret kvalitetsvin på deres 18 ha. En herlig vin med en finesserig duft af brombær, solbær, blommer og viol, der smukt bliver supporteret af fint ristet egetræ og noter af vanilje og kanel, samt længst omme bagved, en snert af muskatnød og tobak. Den er fyldig, saftig og samtidig elegant i munden hvor tanninerne bestemt er til stede og bidrager med en læskende renhed og præcision, som får det samlede udtryk til at fremstå overordentligt vellykket.
1 fl. Rèal Caillou Pomerol 2016, Château Rèal Caillou
(Normalpris 250,00)
Denne skønne Pomerol fra Château Rèal Caillou kan sagtens drikkes nu, men er man typen, der ELSKER at have et par røde franskmænd liggende, som bare bliver bedre med årene, så er Rèal Caillou vinen for dig. Pomerol fra Château Rèal Caillou har en mørk og dyb kjole. Intens og fyldig smag, som bare bliver ved med at give. Man fornemmer masser af moden frugt, sammen med en fin eg og en smule vanilje. Ganen er fyldig, fedtet og lang, støttet af blide tanniner. En meget harmonisk vin.
1 fl. Château Dimacy 2016, Saint-Émilion
(Normalpris 200,00)
Denne vin bliver produceret af Vignobles Pestoury i den berømte Saint-Émilion-appellation. Den dufter koncentreret af røde frugter, og bag dem udvikles en bred vifte af aromaer, herunder vanilje og læder. Vinen er fremstillet af tre forskellige druesorter, nemlig Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Områdets tre hoveddruesorter mødes her, og maler et fuldendt smagsbillede. Merlot bringer en frugtagtig smag, Cabernet Sauvignon giver tanniner og Cabernet Franc bidrager med krydrede noter.
1 fl. Château le Roc A.O.C Côtes de Blaye, 2016
(Normalpris 120,00)
Denne vin fra Château Le Roc er god at servere til såvel kalve- og oksekød, samt vildt (rådyr og hjort) og fjerkræ. Vinen rangerer ifølge Vivino blandt de 5 procent bedste vine i verden! Der er tale om en moderat til kraftig vin med gode tanniner. Denne lidt tørre Château Le Roc har et behersket syreindhold, og der er noter af sorte kirkebær, brombær og solbær. Frugtagtig og nærmest grådig i munden.
1 fl. Château de Lissenes Cuvée Prestige 2010
(Normalpris 175,00)
Vi kan rigtig godt lide renheden og friskheden i denne delikate Cuvée! Vinen smager livlig og glædelig af frugt, mokka og blomster. Alt i alt en charmerende og elegant Cuvée. Merlot udgør størstedelen af druerne og suppleres af Cabernet Franc – en velkendt duo fra området. Druerne kommer fra nogle af Lisennes yngre stokke på 35 år. Efter fermentering modnes vinen i 12 måneder på ny fransk eg, og voilà, en dejlig vin er født!
1 fl. Château Biston 2017, Moulis Medoc.
(Normalpris 149,00)
Vinen har en fornem lys kjole og næsen udånder intense røde og sorte frugter. På ganen er den rig og godt struktureret. Den har en vedholdende duft og smag af frugter og tanniner, hvilket giver en meget harmonisk, charmerende og velafbalanceret vin. En flot flaske til at lade hvile i kælderen eller smage på i sin ungdom efter en time i karaffel.