Bordeaux

Château de Lisennes, Rosé Clairet, 2020

Stykpris kr.139,00 pris pr. liter kr.185,33

Alkoholprocent:13,5

43 på lager

STK.Pris
Modtag vinen
Bestil inden for følgende tidsramme:
Modtag . Bestil inden:
: :
timer min. sek.
Beskrivelse

Clairet: Bordeaux’ mørke rosé, midt mellem hvidvin og rødvin.

Château de Lisennes ligger i Bordeaux og drives af familien Soubie i fjerde generation. Deres Clairet er lavet på Merlot suppleret med Cabernet, og mosten får længere kontakt med skallerne end en almindelig rosé. Det giver en mørker ... LÆS MERE

Clairet: Bordeaux’ mørke rosé, midt mellem hvidvin og rødvin.

Château de Lisennes ligger i Bordeaux og drives af familien Soubie i fjerde generation. Deres Clairet er lavet på Merlot suppleret med Cabernet, og mosten får længere kontakt med skallerne end en almindelig rosé. Det giver en mørkere farve, mere fylde og et let tanninbid.

Næsen er fuld af røde frugter: kirsebær, jordbær og hindbær. I munden er den frisk og silkeblød med en lang, frisk finish. Drik den køleskabskold som aperitif, til picnic, skaldyr, fisk eller grillretter på en varm sommeraften. Buus Vine importerer den direkte fra slottet.

Frugtig rosé

Den udtryksfulde næse er markeret med noter af røde frugter, herunder kirsebær, jordbær og hindbær. Meget flot, men silkeagtig friskhed i munden. Vinen har en lang og frisk finish.

Clairet kan med fordel drikkes køleskabskold som aperitif, og i sommermånederne til picnic eller grillretter på en varm aften.

Historien bag Rosé Clairet de Lisennes

I 11-12 hundredetallet fremstillede man vin markant anderledes, end man gør i dag. Flaskelagring eksisterede ikke, og vinen blev opbevaret på fad. Den blev skænket op, og overskuddet efter måltidet blev hældt tilbage på fadet. Fadene blev hverken toppet op eller lukket forsvarligt, og vinen var i konstant kontakt med omgivelserne. Vinen skulle derfor drikkes ung, helst allerede i foråret efter høsten. De fleste hvidvine kunne drikkes kort efter gæringen. Rødvinene skulle lagre lidt for at dulme på bitterstoffer og urenheder. For at frembringe en vin, der kunne drikkes meget tidligt, blev grønne og blå druer blandet efter høsten, presset, og gæret sammen. Vinen blev roséagtig og fik navnet Clairet. Det er en betegnelse, der i Storbritannien har hængt på vinene fra Bordeaux indtil i dag, hvor man stadig benævner rødvinene fra Bordeaux som ”Claret”.

I dag produceres Clairet som en mørk rosé, hvor mosten har længere kontakt med drueskallerne, og vinen fremstår derfor som en mellemting mellem en hvidvin og en rødvin. Clairet er meget mørkere i farven end en Bordeaux rosé. Vinen kan produceres i hele Bordeaux-regionen. Det er ofte Merlot, der dominerer i disse vine, men også Bordeaux’ andre blå druetyper kan indgå. Vinen har ofte en lækker indbydende og appetitvækkende duft af jordbær, ribs eller granatæbler. Det er friske og læskende vine med en silkeagtig struktur, og ofte med et moderat til lille tanninbid.

ProducentChâteau de Lisennes
Profil
Druer
Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon
Profil
Frisk, frugtig og silkeblød mørk rosé med let tanninbid
Dominerende smag
Kirsebær, jordbær, hindbær, ribs
Madforslag
Aperitif, skaldyr, fisk, salater, grillretter