Viviani
Claudio Viviani som har stået for produktionen i næsten 30 år, er en passioneret winemaker, der er kompromisløs hele vejen i vinificeringsprocessen. Viviani fremstiller 2 forskellige Amaroner. Forskellen er lagringstiden på Barriques samt hvor længe druerne har tørret. Den almindelige Amarone lagres 24 måneder på en blanding af Botti og Barrique og druerne har ligget til tørring i 3 måneder. Deres topamarone, Casa dei Bepi, som er en enkeltmarks-Amarone, er lagret 36 måneder på Barriques og druerne har tørret ca. dobbelt så længe som druerne til den almindelige Amarone. Det giver druer med et markant højere sukkerindhold, og dermed mulighed for en højere alkoholprocent og mere restsødme.